• Digital Workplace
  • Citrix
  • Case story

Securitas’ fornemmeste rolle er at gøre hverdagen mere tryg og sikker for sine kunder, og det kræver først og fremmest, at alle alarmsignaler til Securitas’ kontrolcentre bliver modtaget, når de sendes fra en alarmenhed. Med Citrix ADC har de en redundant og robust it-infrastruktur på tværs af Sverige og Danmark, så alarmsignaler kan sendes og modtages 24/7, 365 dage om året.

Siden casen blev skrevet er Conecto integreret i Danoffice IT. Det ændrer dog ikke historiens aktualitet eller tilgang til opgaven/projektet.

Securitas er med sine 355.000 medarbejdere på verdensplan og tilstedeværelse i 48 lande et af verdens største sikkerhedsselskaber. De leverer sikkerhed for virksomheder af immaterielle og materielle værdier - alt fra personlige alarmer til alarmer installeret i virksomheder, elevatorer, mv. For at kunne yde den bedst mulige kundeservice skal Securitas være i stand til at sende og modtage signaler mellem de fysiske enheder hos kunden og Securitas’ servere.

”Hvis vi skal kunne rykke hurtigt ud til vores kunder, når en alarm går, skal kommunikationsvejene være åbne hele døgnet, alle dage om året. Vi skal være i stand til at sende og modtage beskeder hele tiden, så vi kan komme kunderne til undsætning. Det kræver højeste oppetid, redundans og robusthed i vores ret komplekse it-infrastruktur,” siger Ted Pettersson, Service Delivery Owner, Cluster North, Securitas Sverige.

Blandt Securitas’ danske og svenske kunder går der dagligt over 6.000 alarmer. Størstedelen er tyverialarmer og adgangsalarmer i huse og bygninger, men en håndfuld alarmer er livstruende.

”Hvis der opstår forsinkelse mellem kundernes enheder og vores systemer, er vores ydelser ikke meget værd. Vi tilbyder blandt andet en service til folk, der er alene på job, fx i skoven eller på nattevagt. Vi registrerer, hvis personens personlige beskyttelsesalarm falder til jorden eller er udsat for pres og kalder med det samme op. Er der ingen respons, kan vi afkode placering via GPS og sende rette hjælp. Det kan være et spørgsmål om liv eller død. Vi skal kunne modtage signaler automatisk og med det samme, ligesom vi med det samme skal have kontakt til vores datacentre og bestille lige netop den assistance, der er behov for,” siger Ted Pettersson.

Balancerer automatisk trafikken

Securitas har i mange år haft en gatewayløsning, NetScaler ADC (Application Delivery Controller). For at få en mere sikker og højtydende løsning uden latenstid mellem slutkunden og applikationerne i datacentret har Securitas opgraderet til den nyere og mere moderne Citrix ADC på foreløbigt tre lokationer, nemlig datacentret i Danmark og de to datacentre i Sverige.

”De har etableret en løsning for os, der gør det muligt at balancere trafikken mellem de tre lokationer. Er en server nede, flyder signalerne lynhurtigt videre til en af de øvrige servere. I Danmark og Sverige alene har vi over 150.000 enheder, som er forbundne med vores servere. Vi skal og vil til enhver tid kunne modtage og sende signaler og beskeder, og der er altid backup af alt,” siger Ted Pettersson.

 

Ruller løsningen ud i flere lande

Vi har valgt Citrix ADC ud fra et performanceperspektiv og et fremtidsperspektiv. Citrix har de bedste features og er også den mest kosteffektive løsning for os. Derfor kan vi med denne løsning tilbyde kunderne hurtig service 24/7 og sikkerhed for hurtig reaktion. Vi kan nemt skrue op for mere komplekse funktionaliteter i forhold til bl.a. load balancing af trafikken og de redundante enheder, så på den måde er vores løsning fremtidssikker,” siger han.

”Verden forandrer sig så hurtigt, og vi ved ikke, hvad der sker i morgen. Alligevel tør jeg godt sige, at vi kommer til at udvide med flere Citrix ADC-løsninger. Lige nu har vi sammenkoblet fire fysiske Citrix ADC SDX netværksplatforme i Sverige og to virtuelle i Danmark, og næste skridt bliver at udbrede løsningen i andre lande, hvor der er meget trafik. Conecto (nu Danoffice IT) har været en god medspiller hele vejen, og det bliver de også i fremtiden, når vi udvider løsningen. De holder os på forkant af udviklingen,” slutter Ted Pettersson, Service Delivery Owner, Cluster North, Securitas Sverige.

Fordelene

Citrix ADC er den mest omfattende løsning til levering af applikationer og load balancing. Det giver en bedre brugeroplevelse på alle enheder – uanset tid og sted. Løsningen hjælper kunderne med at reducere omkostningerne i forbindelse med at levere applikationer, idet der kræves færre servere til at betjene et antal slutbrugere. Det reducerer omkostningerne til internetbåndbredde ved at optimere webtrafikken og dermed reducere behovet for båndbredde, forbedrer sikkerheden og robustheden og forenkler komplekse fjernadgangskonfigurationer, der ofte er knyttet til VDI.

relaterede stories